Ferie for voksne i unikke rammer

Hotel Hammersø råder i alt over 45 hyggelige og individuelt indrettede hotelværelser fordelt på enkeltværelser og dobbeltværelser, samt ét tre-sengsværelse. Fra langt de fleste værelser kan du nyde den betagende udsigt over Hammersø og Hammerens klipper. Fra øverste etage er du nærmest på niveau med Hammer Fyr og har næsten kig til Østersøen.

Der er stor fokus på ro og atmosfære i særklasse. Derfor skal alle gæster på hotellet være minimum 14 år. 

Alle værelser er ligesom resten af hotellet, indrettet med samme forkærlighed for det ædle og originale. Nænsomt og løbende renoveret i samme stil og flot harmoni.

Hotelområdet består af flere bygninger. Hovedbygning og Søanneks 1. Læs mere om de forskellige værelsestyper og priser her på siden. Alle hotelværelser udlejes enten inkl. morgenbuffet eller inkl. halvpension, hvor aftenens 3-retters menu også er inkluderet.

Check-ind på ankomstdagen er fra kl. 14:00, og check-ud på afrejsedagen er senest kl. 11:00.

Bemærk: Der er ikke elevator på hotellet. Er der særlige ønsker eller krav, beder vi dig kontakte os inden endelig reservation, så vi kan tilbyde den bedst mulige løsning. Visse hotelværelser og studiolejligheder er beliggende uden trapper, men er af hensyn til niveauforskel, få trin mm. desværre ikke velegnet til fx. kørestol.

I Hotel Hammersø’s  Søanneks 2, der er beliggende ca. 100 m fra hovedbygning, tilbyder vi 4 flotte studiolejligheder, hvor du helt selv bestemmer tempo. Ferielejligheder og sommerhuse udlejes generelt uden forplejning, men der er naturligvis mulighed for at tilkøbe både morgenbuffet og aftenens 3-retters menu indenfor hotellets åbningstid.