Her kan du både se og spise dig mæt

Det arkitekttegnede interiør i retrostil konkurrerer med maden og udsigten om opmærksomheden. Velkommen i restauranten, hvor dagen begynder og aftenen slutter.

I hovedbygningen på Hotel Hammersø finder du vores restaurant, der danner rammen om en fristende buffet om morgenen og dagens menu om aftenen. De fleste borde har udsigt over Hammersø og et kig til Hammeren, så man kan se sig mæt på det bedste, Bornholm har at byde på. Udsigten er helt betagende og stærkt vanedannende!

Det arkitekttegnede interiør er bevaret, så hotellet fremstår i en gennemført retrostil. Hvad enten du sætter dig til bords om morgenen for at styrke dig til dagens oplevelser eller om aftenen for at nyde middagen, vil du bemærke, at vores voksenkoncept giver en rolig atmosfære og herlig stemning. 

Alle vores værelser udlejes som minimum med morgenbuffet, men kan også reserveres inkl. fast halvpension - her er både morgenbuffet og aftenens 3-retters menu inkluderet i prisen*

Vores køkken bygger på gode råvarer og solide madtraditioner, som du kender og elsker dem. De vilde eksperimenter overlader vi med glæde til andre.

Morgenbuffet serverer vi dagligt fra kl. 08:00 – 10:00
Aftenmenu serverer vi dagligt fra kl. 18:00 – 19:30

Du kan tilkøbe morgenbuffet for kr. 125,- per person

Du kan tilkøbe dagens menu for aktuel dagspris (fra kr. 245,- per person) 

Bordbestilling senest kl. 12:00 på dagen er nødvendig.

* I vor faste menu har vi desværre ikke mulighed for at tage højde for allergener mv