Ferielejlighed med sø- og klippeudsigt – til voksne gæster på Hotel Hammersøs område
Denne rummelige og veludstyrede ferielejlighed ligger i Søanneks 1 – direkte på hotelområdet ved Hotel Hammersø, midt i den unikke bornholmske natur. Her bor du med udsigt til både Hammersø og Hammerknudens dramatiske klippeformationer, lige uden for vinduerne.
Lejligheden er 70 m² stor og indrettet med god plads til op til fem personer. Den består af en lys stue og opholdsrum med åbent køkken, to separate soveværelser, entré samt badeværelse. Her får du en komfortabel base med alle nødvendige faciliteter – perfekt til voksne, der ønsker ro, natur og afslapning. Ligesom på hotellet er der en aldersgrænse på 16 år, hvilket sikrer en fredelig og afslappet ferieoplevelse for voksne gæster.
Ud over en lille, overdækket terrasse foran lejligheden, har du adgang til en større, åben terrasse med skøn udsigt over både sø og klipper – ideel til både morgenkaffe og aftenhygge.
Som gæst i lejligheden er du velkommen til at benytte hotellets faciliteter i åbningstiden. Det gælder blandt andet swimmingpool, bordtennis, petanque, billard, opholdsstuer og møntvaskeri. Derudover er der mulighed for at tilkøbe både morgenbuffet og aftenens 3-retters menu i hotellets restaurant – en nem og lækker løsning, hvis du ønsker en ekstra bekvem ferie.
Her får du det bedste af begge verdener: Friheden og privatlivet i din egen lejlighed – kombineret med hotellets bekvemmeligheder og den storslåede bornholmske natur lige uden for døren.
Indretning
1. maj – 31. maj | 31. maj – 5. jul. | 5. jul. – 16. aug. | 16. aug. – 6. sep. | 6. sep. – 1. okt. |
---|---|---|---|---|
1. maj – 31. maj
DKK
3920
€
537
|
31. maj – 5. jul.
DKK
4760
€
652,1
|
5. jul. – 16. aug.
DKK
7000
€
958,9
|
16. aug. – 6. sep.
DKK
4970
€
680,8
|
6. sep. – 1. okt.
DKK
3920
€
537
|
Ferielejligheden er røgfri, og ligesom resten af hotellet er den beregnet på ferie for voksne – derfor er der en aldersgrænse på 16 år.
Sengelinned og håndklæder kan enten medbringes eller linnedpakke kan lejes på Hotel Hammersø for kr. 135,- per person.
Hund er tilladt på forespørgsel, men må ikke efterlades alene i lejligheden. Der beregnes et gebyr for hund på kr. 250,-
Der er mulighed for at tilkøbe morgenbuffet og dagens menu på Hotel Hammersø i hotellets åbningstid 1. maj – 1. oktober.
Ankomst – afrejsedag: søndag
Check ind fra kl. 16.00 på ankomstdagen og check ud senest kl. 11:00 på afrejsedagen.
Pris per uge er inkl. el, vand og varme men + obligatorisk slutrengøring kr. 795,-