Aktiviteter for alle på Bornholm

Bornholm er en af Danmarks smukkeste øer, og uanset årstid er der et væld af skønne aktiviteter for dig, der ønsker en ferie fyldt med ro, natur og spænding. Uanset om du er til afslapning eller adrenalinpumpende eventyr, er her nogle af de bedste muligheder for at samle gode ferieminder på Bornholm.

Vandring på Bornholm
Bornholm byder på utallige smukke vandreruter, der fører dig gennem både skov, klippekyster og idylliske landsbyer. Nogle af de mest kendte og smukke ruter er i området omkring Nordbornholm, Hammeren og Hammershus. Andre populære vandreture inkluderer bla. Almindingen, den største skov på Bornholm, hvor du også finder Rytterknægten og Eddodalen, men også Dueodde Strand på Sydbornholm, hvor du kan gå langs den berømte, hvide sandstrand og nyde den rolige atmosfære. Find inspiration til de bedste ture og ruter her; Bornholms vandreguide eller på 367 Ture i Bornholms Natur 

De gode cykelruter
Bornholm er kendt for sine veludviklede cykelruter, der passer til både nybegyndere og erfarne cyklister. Øen har et netværk af mere end 230 km cykelstier, og du kan nemt finde ruter, der tager dig gennem øens smukkeste landskaber. Hvad enten ruten skal være langs kyst og hav eller tværs over Bornholm, er mulighederne mange. Find de bedste ruter og inspiration til turen på Bornholms Cykelguide

Mountainbike og Outdoor Aktiviteter
Bornholm er et sandt mekka for mountainbikere. Øen har et væld af spændende stier, der tager dig gennem varieret terræn, fra skovområder til mere udfordrende klippeformationer. Der er lavet specifikke mountainbikespor og trails, hvor teknikken kan testes. På Bornholm er der unikke muligheder for klippeklatring, som bliver arrangeret på Bornholms stejle klippeformationer. Skal klipper, grotter eller bornholmske små bugter udforskes er der flere steder på øen mulighed for at tage på kajak-eventyr langs kysten. 

Golf på Bornholm
Bornholm er hjemsted for tre smukke golfbaner, der giver den perfekte ramme for en afslappende og aktiv ferie. Golfbanerne er beliggende hhv, i Rø, Rønne og ved Dueodde, som alle byder på en flot og varieret udfordring for golfspillere på alle niveauer.

Find inspiration og læs mere her; Golf og Outdoor på Bornholm

Besøg Travbanen på Bornholm
I Almindingen på Midtbornholm ligger verdens mindste travbane Bornholms Brand Park. Fra april til oktober er der hver uge væddeløb på banen. Travløb er igennem de sidste mange år blevet Bornholms nationalsport. Der er en helt særlig stemning på Bornholms Travbane, hvor du som publikum er helt tæt på både heste og kuske. Alle fortjener en tur på travbanen, så man helt selv kan mærke sus, intensitet og spænding. Se løbskalender og læs mere på; Bornholms Brand Park

Bornholm tilbyder altså et væld af oplevelser og aktiviteter, der passer perfekt til enhver ferie. Fra rolig vandring og cykling til adrenalinpumpende outdoor-aktiviteter og kulturelle oplevelser – øen har noget for enhver smag.