Velkommen på Hotel Hammersø!

Hotellets historie går helt tilbage til 1906 – og fra 1943 har det været familien Kjær der stod bag. Det er det stadig. Løbende renoverer vi både inde og ude. Men altid tager vi udgangspunkt i den oprindelige charme og stil. Det sætter vi en ære i, og det tilfører hotellet en helt speciel atmosfære.

Skal du vælge det helt rigtige til den næste ferie på Bornholm, så se mere på de næste sider. Vi tilbyder en bred vifte af hyggelige hotelværelser, hvor morgenbuffet som minimum er inkluderet, men vi tilbyder også hotelophold med halvpension, hvor du blot kan læne dig tilbage, nyde den gode mad og service – og ikke mindst den smukke udsigt. Hotel Hammersø er for voksne, så alle hotelgæster skal være minimum 14 år.

Foruden hotelværelser tilbyder vi også studiolejligheder og en enkel større ferielejlighed, alle beliggende i området omkring Hotel Hammersø i Sandvig.

Skal ferien tilbringes i sommerhus på Bornholm tilbyder vi her igennem Hotel Hammersø også 3 sommerhuse. Det lille charmerende hus ’Strandhytten’ på Boderne Strand, Sommerhus ’Hammerblik’ i Sandvig og det lidt større sommerhus ved Dueodde Strand på Sydbornholm. 

Mulighederne er mange på Hotel Hammersø – vi glæder os til at byde velkommen!