Da Magnus Kjær i 1946 fik sit hotel tilbage var det i en sørgelig forfatning. Men med Marshall-hjælp fra USA og en kæmpe indsats fra Magnus og Karen Kjær blev stedet sat flot i stand og kunne igen fungere som idyllisk feriested.
Nina Kjær, datter af Magnus og Karen Kjær, overtog i 1988 Hotel Hammersø sammen med sin mand Birger. Stedet er løbende blevet renoveret og til dels udbygget, så man i dag råder over langt flere hotelværelser, men også sommerhuse og ferielejligheder ved Hotel Hammersø, ved Sandvig Strand og på Sydbornholm.
I dag er Ninette Kjær, tredje generation af familien, også medejer og engageret i driften af Hotel Hammersø.